Tangoens historie
Defleste forbinder tangoens fødsel med immigrationen i Argentinaomkring 1880´erne. På dansestederne i Buenos Aires udviklede dansensig som en subkultur blandt immigranterne. Det blev grobunden fortangoens udvikling.
Hervar en blanding af mange kulturers dansetraditioner og omrejsendemusikanter bidrog til mangfoldigheden. Der lyder mange historier omtangoen. Det siges, at tangoen blev danset på bordellerne. At mænddansede med hinanden for at lære dansen så de kunne imponeredamerne. Tangoen blev danset om natten på de ydmyge steder. Tangoenblev danset af de hårdtarbejdende ensomme mænd, i tristhed ognostalgi og til tonerne fra den melankolske tango musik.
Efterhåndensom tangoen udviklede sig begyndte den også at kravle op ad densociale rangstige. Tangoen skulle dog først en tur over Atlanteninden den blev accepteret i de højere lag i Buenos Aires. I1920`erne vandt tangoen sit indtog i Paris. Og senere satteargentinske tangodansere og musikere deres præg andre steder iEuropa.
Efter1. verdenskrig fik Argentina en økonomisk opblomstring. Tangoenvendte nu tilbage til Buenos Aires og efter at være tilsat europæiskglamour tog også oligarkiet (overklassen) både tangoen og musikkentil sig. I dag danses der argentinsk tango over alt i verden. I mangestorbyer er der et livligt tango-miljø og nogle steder er det muligtat danse tango hver aften. I Danmark har der siden 1991 været etvoksende tangomiljø både med undervisning og Milongaer (tangobal).
Stilarter:
Dansenbestår af tre stilarter: tango, milonga og vals. Tango betyder: atgå sammen ”La Caminata”. Dansen er bevægelsen mellem trinnene og drejninger. Parret veksler mellem tæt og åben omfavnelse ”ElAbrazo”. Tangoen har gennem tiden udviklet sig og gør det fortsat.
Milonga er hurtigere end tangoen. Både musikken og dansen er mere rytmefast og munter. Fødderne forlader ikke gulvet og trinnene er kortere end itangoen. Der bruges nogle af de samme trin, men man træder merepræcist på taktslagene.
Valsen ¾-delstakt. Her kombineres tangoens trin ind i valsens ¾- dels takt. Der trædes på takt-slaget og der forekommer en del drejninger derunderstreger elegancen. Valsens grundstemning er lettere end tangoen,men ikke så let som milongaen.
Dansen:
Tangoer en improviseret dans. Rytmen i dansen og takten i musikken er noteret i 2/4. I dansen er der tre grundtrin der i forskelligekombinationer udfolder sig. Man kan sige, at fundamentet i tango er omfavnelse ”El Abrazo ”og en særlig æstetisk måde at gå på ”La Caminar”. Dansen skabes i samarbejde med partneren. Tango er enomfavnelsesdans, hvor man lader sig inspirere af musikken, den energiog intensitet der opstår i samspillet med partneren og den plads der er på gulvet.
Musikken:
Tangomusikken er et særligt kapitel. Her beskrives kort nogle karakteristika.Omkring 1895 høres den første tango som vi genkender den i dag med hensyn til form, kompositorisk opbygning og rytme: El Telar. Modsatdansen, der i sit væsen er improvisation, er der intet improvisereti musikken. De forskellige instrumenters stemmer bliver udformet afarrangøren der fortolker efter smag og talent. Tangomusikken er karakteristisk ved det melankolske. Den typiske orkestersammensætning i begyndelsen af 1900`tallet ”la orquesta típica” bestod af tovioliner, to bandoneoner, klaver og bas. Ved sammensætning af orkestre i dag har man sluppet den traditionelle form ogorkestersammensætningen er mere fri. Bandoneon er et diatoniskblæsebælgsinstrument med en dyb og tør tone uden vibrator. Etandet kapitel i tangomusikken er sangen med de melankolske tekster.Tangodigter Enrique Discépolo har udtalt: Tango er en trist tanke,som kan danses.
